1100-1600-tallet:Inkarigets storhed og fald

Inkaerne kan spores tilbage til 1100-tallet, de begyndte deres udbredelse i området omkring byen Cuzco. Den første inka  betegnes som dynastiets grundlægger, og han hed Manco Capac. Han blev tilbedt af inkaerne som direkte søn af solguden, han og hans efterfølgere havde gudestatus. Det var Manco Capac, der begyndte at organisere og opdele Cuzco, men inkariget tog først for alvor fart ved indsættelsen af den niende inka, Pachakúti, i ca. 1438, og dernæst han hans søn Tupac Inca i 1463. Under Tupac blev inkahæren forøget fra 70.000 til 2.500.000 soldater. I løbet af få årtier, hvor inkaerne foretog daglige erobringer, kom inkariget til at strække sig fra det vi i dag kender som Colombia til Chile, med hovedstad i Cuzco.

I forbindelse med opdagelsen af Amerika få årtier tidligere, havde spanieren Francisco Pizarro hørt rygter om, at Andesbjergene havde enorme rigdomme, og derfor sejlede han til Peru efter at have fået sin tilladelse dertil af Spaniens Kong Carlos V. Da Pizarro og hans knap femhundrede soldater gik i land i 1532 mødte de et inkarige i splittelse. Efter en længere krig  mod sin halvbror Huascár om retten til Inkatronen, havde Atahualpa fået magten over imperiet. Atahualpa gik med til at møde spanierne i Cajamarca i Peru, hvorefter spanierne valgte at tage ham til fange. Atahualpa forsøgte at købe sig fri med guld og sølv, spanierne tog glædeligt imod alle de ædle metaller, men de dræbte alligevel Atahualpa. En gerning, der siger meget om hele den spanske koloniserings karakter. Dette spanske indtog blev inkarigets endeligt.