Året 1531: Francisco Pizarros dagbog.

                                                                                                                      Peru havn 26 Maj 1531

Morgendagen hedder den 26. maj 1531, og igen har nye indtryk og opdagelser overvældet min bevidsthed.

Vi er netop lagt til kajs i et fremmed domæne, fyldt med konstante overraskelser i form af den anderledeshed der florerer. Intet er som i Spanien. Menneskene her forekommer så uciviliserede og fjerne. Jeg ved ikke, om det er min underbevidsthed, der spiller mig et pus, vi har jo trods alt været til havs i måneder nu, eller om menneskerne her virkelig er så anderledes. Jeg føler at de er mig underlegne, deres væremåde virker så undermenneskelig, næsten dyrisk vil jeg mene.  De betragter mig som den anderledes, de stirre på mit hvide skæg og skræmmes ved vores geværer, som om de aldrig har set dagens lys.

Jeg har rejst denne lange vej for guld og rigdom, som skulle være i overflod i dette land. For mig virker det urealistisk taget dette folkefærd i betragtning. Hvordan skulle nogle så uciviliserede væsner kunne regere over rigdom i sådanne højder. Men nok med det, så håber jeg ikke, at vores lange og farefulde rejse kommer til at være forgæves, hvis der findes en eneste klump guld i dette land, skal jeg for hver en pris nok opspore den.

Jeg vil nu skue, hvad denne morgendag kan bringe af nye oplevelser. Må gud give os frelse og være med os på hele denne farefulde færd.

Francisco Pizarro