Året 1532: Spanierne kommer!

I året 1532 steg en gruppe på femhundrede spanske eventyrere, med deres leder Francisco Pizarro, i land ved Perus kyst. De var på udkig efter det sagnomspundne land El-Dorado, som sagdes at være landet fuld af rigdomme.

Medens i Inkariget var der magtopgør mellem kongesønnerne Atahualpa og Huáscar. De var uenige om hvorvidt landet mellem dem skulle deles efter deres døde fader. Det endte dog senere hen med at Atahualpa vandt denne strid.

Da inkaerne og spanierne først mødtes, troede inkaerne at spanierne var guddommelige, da de ikke havde oplevet fremmede mennesker på den måde før. Spanierne brugte tilliden fra inkaerne til at få kontakt med inkaernes leder, Atahualpa.

Dette skulle vise sig at være en dum idé af inkaerne. Det viste sig nemlig at spanierne havde i sinde at udnytte Inkaernes tillid, og tog derefter Atahualpa til fange ved mødet.

Spanierne prøvede først at omvende Atahualpa til den kristelige tro, ved at række ham biblen, og fortælle gode ord om Kristendommen. Atahualpa rystede bare biblen, og svarede bidst igen at han ingen gud kunne høre. Dette gjorde spanierne rasende.

Spanierne krævede da en løsesum for at sætte Atahualpa fri igen, hvilket var at inkaerne skulle fylde et rum på cirka 7,5m x 5,5m med det pureste guld og sølv. Dette indvilgede inkaerne i. Der gik et par uger før at rummet var fyldt op med 6 ton guld og 12 ton sølv.

Det var dog ligegyldigt for Francesco Pizarro, der valgte ikke at indfri sin del af løftet, og egentlig bare så dette som en nem måde at få samlet en masse rigdomme. Han lod efterfølgende inkaernes leder, Atahualpa, henrette på byens torv, til stor forargelse for resten af Inkabefolkningen.

Med henrettelsen havde inkaerne absolut ingen styr på deres tropper mere, hvilket gjorde at spanierne havde nemt ved at marchere videre rundt i landet som de ville. Spanierne blev ved med at strømme til Peru, og inden længe havde spanierne erobret strategisk gode steder, og kunne dermed mere eller mindre holde styr på Inkaerne.